Her til aften har jeg været på snusetur i et gigantisk indkøbscenter der ligger tæt på. Her kan man købe alt. Og jeg mener alt! Forestil dig Bilka og gang med en 6-7 stykker. Det er så vildt! Blandt andet kan man købe indisk tøj, kinesisk tøj, smykker, hindu-film, kinesisk urtemedicin og almindelige fødevarer. Der er desuden også møbler, sko og omtrent tusind forskellige tasker.
Det er så kæmpestort og uoverskueligt at jeg har brugt to timer derinde og jeg fik ikke set alt. Jeg gav op fordi der var så proppet med mennesker. Meget mystisk på en lørdag aften, men det virker lidt som om at hele bydelen er ude på gaden i aften. Der er proppet både i indkøbscentrene, på gaden og omkring templerne. Det er virkelig hyggeligt, men også meget kaotisk..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar