Om at komme rundt på Filippinerne

Der er mange måder at komme rundt på i Filippinerne. Den hurtigste, og kedeligste, er med fly. En anden måde er med båd, det har jeg stadig til gode. Skal man rundt på landjorden er der mange måder, jeg har prøvet tricycle, jeepney, bus og metro. Jeg ved godt hvad der er min favorit!

Metroen fik jeg prøvet en enkelt gang i Manila, den var overfyldt, varm og larmende. Den droppede jeg hurtigt igen! 

Faktisk undgik jeg al offentlig transport og gik kun, eller kørte med taxa. Indtil jeg kom til Legazpi. Her prøvede jeg for første gang en tricycle (overdækket-knallert-med-sidevogn-taxa) og jeg var solgt. Det var simpelthen så skægt at suse afsted med vind i håret på en festligt pyntet knallert og så er det ret billigt. En tur fra lufthavnen og hen til mit hostel, ca et kvarter koster 7 kr. 

Skal man fra by til by, er busserne en mulighed. Her er der to forskellige slags, langdistance-busser og minibusser. Busser der kører langdistance kører efter en køreplan og afgår typisk 1-2 gange om dagen. Anderledes ser det ud med minibusserne. De kører når de er fyldt og bliver de ikke fyldt op skal man betale ekstra oveni billetprisen. Derfor kan man heller ikke planlægge hvornår man er fremme på destinationen. 

Det mest mærkværdige hernede er dog jeepneys. Oprindelig var det biler som amerikanerne efterlod efter 2. verdenskrig, der blev bygget om til en slags minibusser. Udseendet har stort set ikke ændret sig siden, dog er de i dag pyntet efter alle kunstens regler. Ikke to jeepneys er ens, de er malet i alle regnbuens farver og pyntet med både blomster og religiøse symboler, de ligner mest af alt en slags studentervogne. Jeepneys har ingen køreplan, de kommer når de kommer og man venter bare på den næste. Der er stoppesteder, men i princippet er det muligt at stå på alle steder, man rækker bare armen ud og giver signal til at man skal med. Det samme gør sig gældende når man skal af. Man kan komme af alle steder, man banker bare i taget så stopper chaufføren. Meget mærkeligt!